Skip to Content Information Center
Lexmark MX632

Lexmark MX632

Papirkendetegn

Følgende papirkendetegn har indflydelse på udskriftskvaliteten og -pålideligheden. Overvej disse faktorer, inden de bruges til udskrivning.

Vægt

Papirmagasiner kan indføre papir med varierende vægt. Papir, der vejer mindre end 60  g/m2 (16  lb), er muligvis ikke stift nok til, at det kan indføres korrekt, og kan medføre papirstop. Du kan finde yderligere oplysninger i afsnittet "Understøttede papirvægte".

Rulning

Rulning er papirets tendens til at rulle i hjørnerne. For meget rulning kan give problemer med indføringen af papiret. Rulning optræder som regel, når papiret har været igennem printeren, hvor det udsættes for høje temperaturer. Hvis papir opbevares uindpakket under varme, fugtige, kolde eller tørre forhold, kan det få papiret til at rulle inden udskrivningen og forårsage problemer under indføringen.

Glathed

Papirets glathed påvirker direkte udskriftskvaliteten. Hvis papiret er for groft, brændes toneren ikke ordentligt fast på det. Hvis papiret er for glat, kan der opstå problemer med papirindføringen eller udskriftskvaliteten. Vi anbefaler brug af papir med 50 Sheffield-punkter.

Fugtindhold

Mængden af fugt i papiret har både indflydelse på udskriftskvaliteten og printerens evne til at indføre papiret korrekt. Opbevar papiret i den originale indpakning, indtil det skal bruges. Hvis papiret udsættes for fugtændringer, kan det nedsætte dets ydeevne.

Før udskrivning skal papiret opbevares i den originale indpakning i 24 til 48 timer. Det miljø, hvor papiret opbevares, skal være det samme som printeren. Udvid tiden med flere dage, hvis lagrings- eller transportomgivelserne er meget forskellige fra printeromgivelserne. Tykt papir kan også kræve længere tid.

Baneretning

Baneretningen er papirfibrenes retning i et ark papir. Baneretningen kan være enten langbanet, som løber på langs af papiret, eller kortbanet, som løber på tværs af papiret. Se afsnittet "Understøttede papirvægte" for at få oplysninger om den anbefalede baneretning.

Fiberindhold

Det meste kopipapir af god kvalitet er fremstillet af 100% kemisk behandlet pulptræ. Dette indhold giver papir med en høj grad af stabilitet, hvilket giver færre problemer med indføring og bedre udskriftskvalitet. Papir med f.eks. bomuldsfibre har egenskaber, der kan resultere i en forringet papirhåndtering.

Var denne artikel nyttig?
Top